For anden dag i træk måtte de helt store sprinternavne se sig slået i Vuelta a España. Søndag vandt Gerald Ciolek spurten, og da mandagens 3. etape skulle afgøres, var hverken Tom Boonen, Daniele Bennati eller Tyler Farrar at se. Så det blev den upåagtede Team Columbia-rytter Greg Henderson, der krydsede målstregen først.
Efter de knap 190 flade kilometer mellem Zutphen og Venlo i Holland var der ellers lagt op til den helt store sprinterfinale. Men da feltet skiftede vejbane et par gange på de afsluttende kilometer, blev først Farrars Garmin-hold og dernæst Boonens Quick Step-mandskab hægtet af fra spidsen af feltet, og det blev overraskende det lille Vacansoleil-hold, der med 62 kilometer i timen bragede frem mod målstregen.
Kort før mål skød Henderson frem - faktisk i et forsøg på at køre holdkammeraten Andre Greipel i stilling - og newzealænderen havde så meget fart på, at han vandt foran Vacansoleils Borut Bozic og Rabobanks Oscar Freire.
Team Saxo Banks Fabian Cancellara forsvarede sin gyldne førertrøje - han har nu seks sekunder ned til andenpladsen, som indtages af etapevinder Henderson.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker