Topsvømmer sagsøger amerikansk forbund i sag om sexmisbrug
Ariana Kukors Smith anklager en svømmetræner for sexmisbrug, og nu lægger hun sag an mod svømmeforbundet i USA for ikke at reagere. Foto: Scanpix/Mark Ralston / Arkiv
Scanpix/Mark Ralston / Arkiv
Den tidligere svømmer Ariana Kukors Smith mener, at USA Swimming forholdt sig passivt i sag om sexmisbrug.
Den tidligere amerikanske svømmer Ariana Kukors Smith sagsøger det amerikanske svømmeforbund, USA Swimming, i en sag om sexmisbrug.
Den i dag 28-årige tidligere topsvømmer mener, at USA Swimming undlod at reagere på viden om, at hun som teenager blev misbrugt af en træner.
Den pågældende træner, der afviser svømmerens beskyldninger om sexmisbrug, skulle ifølge Ariano Kukors Smith have kysset og befamlet hende, da hun var 16 år. Året efter blev forholdet seksuelt.
Allerede da Kukors Smith var 13 år, skulle træneren have gjort de første tilnærmelser, lyder anklagen.
Svømmeren har samtidig lagt sag an mod USA's mangeårige olympiske træner, Mark Schubert, for ikke at indberette det, som Kukors Smith kalder "en formodet mistanke om børnemisbrug".
I 2012 var Ariana Kukors Smith en del af det amerikanske OL-hold i London.
Året efter indstillede hun svømmekarrieren.
Amerikansk idræt har på det seneste oplevet en skandale inden for gymnastik, hvor en lang række atleter er stået frem og har berettet om sexmisbrug.
Lægen Larry Nassar er i den forbindelse blevet idømt op til 175 års fængsel.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde