Toptræner tror på Kinas gyldne fodboldfremtid
Sven-Göran Eriksson tror på Kina som en af verdens bedste fodboldnationer om 10-15 år.
Fodboldklubberne i Kina har økonomisk fremgang. Den store nations præsident Xi Jinping forlanger international succes på fodboldbanerne og er villig til at satse på det.
Derfor tror den svenske toptræner Sven-Göran Eriksson, at Kina går en stor fodboldfremtid i møde.
Han er selv træner for Shanghai SIPG, som er en af de succesrige klubber i Kina, og han har været træner i den kinesiske liga, siden han kom til Guangzhou R&F i 2013.
- Om 10-15 år, er jeg overbevist om, at Kinas landshold vil kæmpe om at vinde VM i fodbold, siger Eriksson ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Kina har en stor fodboldfremtid, fortsætter han og mener, at Kina således relativt hurtigt vil få gevinst af sine store investeringer i fodbold.
Den 68-årige svensker har selv været omkring klubber i Italien og England og haft landstrænerjob i både England og Mexico.
- Jeg har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg var i Italien i 1990'erne, hvor der var mange penge og god fodbold, så alle spillere ville til Italien. I 2000'erne var jeg i Premier League, da alle spillere ville til England.
- Nu i 2016 virker det som om, alle fodboldspillere vil til Kina. For kinesisk fodbold er det rigtigt godt, siger Sven-Göran Eriksson.
Svenskeren er med sit klubhold i australske Melbourne, hvor Shanghai SIPG onsdag indleder den asiatiske udgave af Champions League mod Melbourne Victory.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde