Den danske letmellemvægter var aldeles suveræn i kampen mod den på ingen måder skræmmende hviderusser Dzianis Makar, som danskeren pointbesejrede tårnhøjt efter fire ensidige omgange.
Dermed har Torben Keller vundet begge sine kampe som professionel.
Danskeren havde Dzianis Makar i gulvet fem gange på vej mod sejren.
Klasseforskellen viste sig hurtigt i kampen, og som ventet var det med Torben Keller i rollen som overmagten.
Danskeren fik ganske vist en lille blødning i panden i første omgang, men allerede i anden omgang måtte Dzianis Makar tage den første tælling.
Afstraffelsen fortsatte i tredje omgang, hvor der to gange blev talt over hviderusseren.
I fjerde omgang fik Torben Keller igen ram på Dzianis Makar, som atter måtte tage tælling to gange.
Hviderusseren formåede dog at blive stående på benene kampen ud.
Torben Keller debuterede som professionel i december, efter at han opgav sit mål om at komme med til OL i London.
Senere lørdag aften bokser Rudy Markussen mod nordireren Brian Magee i stævnets hovedkamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde