Toronto kollapser totalt i slutspil uden Andersen i målet
Skuffede Toronto-spillere skøjtede i nat af banen efter et totalt kollaps i NHL-slutspillet. Foto: Nathan Denette/Ritzau Scanpix
Nathan Denette/Ritzau Scanpix
Toronto Maple Leafs kunne ikke stå for presset og tabte igen. Endnu engang sad Frederik Andersen ude.
Toronto Maple Leafs var endnu engang uden målmand Frederik Andersen, da holdet mandag kollapsede fuldstændig i NHL-slutspillet, som holdet nu er ude af.
Toronto var sidste uge foran 3-1 i førsterundeserien mod Montreal Canadiens.
Men med tre vundne kampe i streg formåede Montreal Canadiens at fuldende et comeback og vinde serien med 4-3
Den syvende og afgørende kamp blev vundet med 3-1 efter mål af Brendan Gallagher, Corey Perry og Tyler Toffoli.
Siden Frederik Andersen blev skadet i marts, har danskeren kun vogtet målet en enkelt gang.
Det skete i en kamp mod Ottawa Senators 12. maj, som reelt var uden betydning for Toronto, der allerede var sikker på førstepladsen i NHL's norddivision.
I slutspillet om Stanley Cup har Frederik Andersen siddet udenfor, mens afløseren, Jack Campbell, har været Toronto-holdets foretrukne på positionen.
Men Campbell og holdkammeraterne kunne ikke stå for presset i slutsspilsserien, hvor holdet ellers var favorit, da Montreal Canadiens kun blev nummer fire i norddivisionen.
Toronto har ikke vundet Stanley Cup-trofæet siden 1967.
I næste runde står Montreal Canadiens over for Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker