Toronto Raptors er én sejr fra historisk NBA-mesterskab
Serge Ibaka (9) fra Toronto Raptors lavede 20 point i sejren over Golden State Warriors. Foto: Thearon W. Henderson/Ritzau Scanpix
Thearon W. Henderson/Ritzau Scanpix
Med en sejr på 105-92 over Golden State Warriors bragte Toronto Raptors sig på 3-1 i kampe i finaleserien.
Toronto Raptors er kun én sejr fra at blive mestre for første gang nogensinde i basketligaen NBA.
Med en sejr på 105-92 på udebane over de forsvarende mestre, Golden State Warriors, bragte Raptors sig på 3-1 i kampe i finaleserien, der spilles bedst af syv kampe.
Stjerneforward Kawhi Leonard var endnu engang Raptors' helt med 36 point i kampen og 12 rebounds.
Warriors' store profil fra tredje kamp, Stephen Curry, der lavede 47 point, kunne ikke følge op og måtte nøjes med 27 point.
Klay Thompson blev Warriors' topscorer med 28 point. Hjemmeholdet var igen uden deres skadede superstjerne Kevin Durant.
Sejren blev grundlagt i tredje periode, som Raptors vandt med 37-21. Herfra var Golden State bagud med 67-79, og det fik holdet aldrig indhentet i fjerde og sidste periode.
Det er første gang siden 1991, at Golden State Warriors taber to kampe i træk på hjemmebane i slutspillet.
Warriors vandt NBA-finalen i 2015, 2017 og 2018.
Raptors kan blive mestre hjemme på Scotiabank Arena, når næste kamp spilles natten til tirsdag i Toronto.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker