Påskekampen i Premier League mellem Chelsea og West Ham blev en stor forløsning for spanieren Fernando Torres, som bidrog med sin første scoring for klubben, da Chelsea vandt 3-0 på Stamford Bridge.
Fernando Torres og Chelsea har hele foråret nedtonet betydningen af målet, der er udeblevet kamp efter kamp.
Men efter spanierens scoring til 2-0 mod West Ham kan man ikke være i tvivl om, at det var en stor forløsning.
Efter 14 kampe uden scoringer fejrede Torres sit mål med en lang glidetur og et stort smil på læberne, inden han blev overrumplet af de tiljublende holdkammerater.
Selv Chelseas italienske træner, Carlo Ancelotti, som normalt holder en alvorlig attitude, fandt grund til at udtrykke sin åbenlyse glæde fra sidelinjen.
Chelsea havde styr på løjerne i en kamp, hvor spillet var præget af et skybrud over Stamford Bridge. Regnen forvandlede banen til et soppebassin, og spillet blev underligt hakkende.
Chelsea-træner Carlo Ancelotti havde ellers valgt at se bort fra Fernando Torres i startopstillingen, hvor Didier Drogba så ud til at have genvundet sin plads som førstevalg.
Slev ikke da Salomon Kalou blev skiftet ud efter 70 minutter, kunne Torres få en plads på banen.
Først da Drogba var løbet tør for luft et kvarter før tid, fik Torres spilletid. Spørgsmålet er, om spanieren har erobret en fast startplads efter sin scoring.
For Lars Jacobsen og West Ham begynder det at ligne alvor i bunden af Premier League efter nederlaget.
West Ham ligger sidst i den engelske liga, hvor kampen mod nedrykning fortsat er tæt mellem de fem nederste hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde