Torres giver Benitez hans første Chelsea-ligasejr
Foto: Andrew Yates /Scanpix
Andrew Yates /Scanpix
Rafael Benitez har ikke fået den bedste begyndelse som manager for Chelsea i Premier League, men i fjerde forsøg fik spanieren en ligasejr. Chelsea vandt 3-1 på udebane over Sunderland.
Chelsea var inde i sin værste stime uden en ligasejr siden 1995, da Chelsea ikke havde vundet i hele syv Premier League-kampe i træk.
Men i forsøg nummer otte lykkedes det - blandt andet takket være to mål af Fernando Torres, som var i målhopla for anden kamp i træk, efter han også havde scoret mod FC Nordsjælland i Champions League-sejren over FC Nordsjælland i onsdags.
Først flugtede Torres 1-0-målet ind efter 11 minutter, inden den spanske landsholdsangriber øgede til 2-0 på et straffespark kort før pausefløjt.
Torres' landsmand Juan Mata bragte også Chelsea foran 3-0, inden hjemmeholdet fik reduceret ved Adam Johnson.
London-rivalerne fra Arsenal vandt også lørdag, da det blev til en hjemmesejr på 2-0 over West Bromwich. To mål på straffespark af Mikel Arteta afgjorde den kamp.
Chelsea har nu 29 point på tredjepladsen efter 16 kampe, og det er syv point færre end Manchester United på førstepladsen. United møder Manchester City i søndagens topbrag. City er nummer to med 33 point.
Arsenal, der har skuffet i denne sæson, rykker en smule op ad i tabellen med sejren. London-klubben har nu 24 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde