Torsten Laen: Nu er jeg overbevist om top-tre
Med sejren over Wisla Plock er KIF Kolding godt på vej til en topplacering i sin Champions League-gruppe.
KIF Kolding København går ikke blot videre fra sin Champions League-gruppe, men står også med gode kort på hånden for at tage en af de bedste placeringer i gruppe B efter den knebne sejr torsdag over polske Wisla Plock på udebane.
- Det var en nøglesejr i forhold til det og vigtigt at få en udesejr mere, fordi vi senere skal til Barcelona og Flensburg, hvor vi måske ikke kan forvente at få så meget.
- Nu er jeg overbevist om, at vi slutter i top-tre, hvilket er bedre end fjerdepladsen i forhold til lodtrækning til 1/8-finalen. Men vi går efter en så god placering som muligt og håber også på top-to, og det ser fornuftigt ud, siger KIF-profilen Torsten Laen.
Det danske hold var bagud stort set hele kampen og fik først overtaget på måltavlen i de sidste fem minutter i sejren på 29-28.
- Vi fik aldrig overskuddet i kampen og var hele tiden bagud, men vi fik vendt det til sidst, da det var sidste udkald.
- Det var en vigtig sejr i en svær kamp, hvor Plock skulle have point for at spille sig i top-tre, siger Laen.
Plock ligger nummer fire med fire point for fem kampe, mens KIF topper med ni point for det samme antal kampe.
Barcelona og Flensburg-Handewitt har henholdsvis syv og seks point, men har begge spillet fire kampe inden den indbyrdes kamp lørdag.
Fire ud af gruppens seks hold går videre til 1/8-finalerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde