Tottenham-anfører lægger sig fladt ned efter spritkørsel
Hugo Lloris er kendt som en af verdens bedste målmand, men nu er han havnet i negativ spotlight for at køre spritkørsel. Foto: Ian Kington/Ritzau Scanpix
Ian Kington/Ritzau Scanpix
Tottenham-målmanden Hugo Lloris beklager, at han tidligt fredag blev stoppet af politiet med alkohol i blodet.
Stjernemålmanden Hugo Lloris, der er anfører hos Tottenham og nybagt verdensmester med Frankrig, er blevet anklaget for spritkørsel.
Det berettede flere engelske medier, herunder BBC, tidligere fredag, og målmanden erkender, at det er korrekt.
31-årige Hugo Lloris beklager sin handling.
- Jeg ønsker at give en helhjertet undskyldning til min familie, min klub, mine holdkammerater, manageren (Mauricio Pochettino, red.) og alle fansene.
- Det er helt uacceptabelt at køre spritkørsel. Jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger, og det er ikke det eksempel, jeg ønsker at sætte, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Politiet i London bekræftede tidligere fredag, at Hugo Lloris blev stoppet natten til fredag i det vestlige London i et rutinetjek, og at det viste sig, at han havde for høj en alkoholpromille.
Det skete ved Gloucester Place, og han blev efterfølgende kørt til politistationen ved Charing Cross, skriver The Sun.
Ifølge avisen måtte han tilbringe syv timer i en celle, inden han mod kaution blev løsladt.
En talsmand fra Metropolitan Police siger, at Lloris er anklaget for spritkørsel, og han skal møde op i retten 11. september.
Hugo Lloris kom til Tottenham fra franske Lyon i 2012 og har siden optrådt 254 gange for London-klubben.
Den 31-årige keeper har været førstevalg som Frankrigs målmand i ti år, og det kulminerede med VM-titlen i Rusland denne sommer.
Her stod Hugo Lloris seks af Frankrigs syv kampe. Kun i den for Frankrig knap så vigtige kamp mod Danmark i gruppespillet sad han på bænken, mens reserven Steve Mandanda fik chancen fra start på et reservespækket fransk hold.
Frankrig havde allerede sikret sig en billet til ottendedelsfinalerne før kampen mod Danmark, der endte 0-0.
I VM-finalen mod Kroatien leverede Hugo Lloris et kæmpe drop, der kostede et mål.
Heldigvis for målmanden førte Frankrig 4-1 på det tidspunkt, og franskmændene sikrede VM-guldet med en 4-2-sejr.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker