Tottenham arbejder hårdt på Eriksen-forlængelse
Christian Eriksen har kontrakt med Tottenham i yderligere 18 måneder, men klubben arbejder hårdt på at forlænge med den danske profil. (Arkiv) Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Manager Mauricio Pochettino slår fast, at han håber Tottenham og Christian Eriksen forlænger kontrakten.
Engelske Tottenham anstrenger sig i øjeblikket for at forlænge kontrakten med Christian Eriksen.
Det siger klubmanager Mauricio Pochettino.
- Han ved, at vi arbejder hårdt på det. Klubben forsøger at træffe den bedste beslutning, og Christian (Eriksen, red.) vil træffe den bedste beslutning.
- Jeg er ikke nervøs. Jeg er aldrig bange i fodbold, men jeg foretrækker, at han underskriver en ny kontrakt og bliver i Tottenham længe. Det ville være fantastisk, siger Mauricio Pochettino ifølge AFP.
Den 26-årige danske profil har kontrakt med Tottenham frem til 2020, og han har længe forhandlet med klubben ifølge engelske medier.
De har også tidligere berettet om en klækkelig lønforhøjelse til Christian Eriksen i en eventuel ny kontrakt.
Både Harry Kane, Dele Alli Son Heung-min, Davinson Sánchez og Harry Winks har alle underskrevet nye og lange kontrakter med klubben på det seneste.
Christian Eriksen skiftede til Tottenham fra Ajax i 2013.
Siden er han blevet klubbens kreative omdrejningspunkt i det offensive spil, og danskeren er ligeledes blevet en profil i Premier League.
Christian Eriksen er flere gange blevet sat i forbindelse med interesse fra klubber som Real Madrid, Barcelona og Juventus. Men Pochettino håber, at han kan holde på Eriksen i sit projekt i Tottenham.
- Eriksen og Tottenham og Tottenham og Eriksen var et godt miks. Det var godt for Tottenham, og det var godt for Christian Eriksen.
- Det er derfor, jeg håber, at Christian fortsætter med at udvikle sin karriere i Tottenham, siger Pochettino.
Tottenham møder Chelsea lørdag i Premier League.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker