Tottenham-boss: Vi kan ikke tvinge Bale til at blive
Den spanske storklub Real Madrid har erklæret sig meget interesseret i Tottenhams offensive profil Gareth Bale, og selv om waliseren har kontrakt med London-klubben frem til 2016, er den ikke meget værd, hvis Bale selv vil væk.
Det siger Tottenhams direktør Keith Mills, der samtidig slår fast, at klubben "virkelig ønsker, at Bale bliver".
- Men hvis en spiller er desperat for at forlade klubben, er det meget svært at tvinge ham til at blive, siger Keith Mills ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi har set det i andre klubber. Du kan ikke tvinge en spiller til at spille for dig, selv om han har en kontrakt, lyder det fra direktøren.
Real Madrids nye træner Carlo Ancelotti sagde i sidste uge, at den spanske klub lå i forhandlinger med Tottenham om at købe Bale.
Engelske medier skriver, at Real Madrid har budt 86 millioner pund for at få fingrene i den 24-årige waliser, der dermed vil blive verdens dyreste fodboldspiller. Beløbet svarer til 740 millioner danske kroner.
Gareth Bale kom til Tottenham fra Southampton i 2007 og har siden spillet 203 kampe og lavet 55 mål for den traditionsrige hovedstadsklub.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned