Tottenham henter kontroversiel Walker-afløser i PSG
Serge Aurier måtte ikke rejse ind i Storbritannien sidste år, men nu er han klar til at tørne ud for Tottenham. Foto: /ritzau/AP/Francois Mori
/ritzau/AP/Francois Mori
London-klubben har givet den 24-årige højreback Serge Aurier fra Elfenbenskysten en kontrakt til 2022.
Christian Eriksens Tottenham har hentet den ivorianske forsvarsspiller Serge Aurier i Paris Saint-Germain. Det skriver Tottenham på sin hjemmeside.
Aurier har fået en kontrakt til 2022, og han skal spille med nummer 24 på ryggen.
- Det her er en stor og spændende chance i en kæmpe klub, og jeg er indstillet på at være professionel både på og udenfor banen. Det er en frisk start for mig, og jeg er indstillet på at gøre Tottenhams fans stolte af mig, siger han til hjemmesiden.
Aurier er kendt som lidt af en ballademager, og Tottenham havde problemer med at få en arbejdstilladelse til den 24-årige højreback.
Det skyldtes, at han i 2016 fik en betinget fængselsdom for at give en politibetjent en albue i hovedet i Paris i 2016.
Albuen betød, at Aurier ikke kunne spille, da PSG mødte Arsenal i London i november. Han måtte ikke komme ind i landet.
I sidste sæson fik han en karantæne af PSG, da han kom med homofobiske udmeldinger vedrørende klubbens tidligere træner Laurent Blanc.
- Fansene er de vigtigste i enhver klub, og jeg glæder mig til at vise dem den rigtige Serge Aurier.
Han har spillet 39 kampe for Elfenbenskysten, og han har scoret et enkelt mål.
I sine tre sæsoner i PSG vandt han mesterskabet to gange, og han scorede fem mål.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde