Premier Leagues nummer tre måtte søndag eftermiddag nøjes med 0-0 ude mod Stevenage, der ligger nummer seks i den tredjebedste engelske fodboldrække.
Resultatet er lidt af en bet for Tottenham og klubbens manager, Harry Redknapp, som er favorit til at overtage jobbet som Englands landstræner efter Fabio Capello.
Klubben forsøger at holde trit med Manchester City og Manchester United i toppen af Premier League, og en omkamp mod Stevenage passer ikke særligt godt ind i det program.
Stevenage ydede en flot indsats mod den forventede overmagt, som sparede nogle af profilerne.
Men Tottenham stillede immervæk op med spillere som Gareth Bale, Scott Parker og Louis Saha i startopstillingen.
De to sidstnævnte var ufrivilligt med i kampens mest komiske episode, da Tottenham fik bolden i netmaskerne i anden halvleg.
Louis Saha modtog bolden tæt på mål og hamrede løs, men uheldigvis stod Scott Parker lige foran målstregen og rettede bolden af, inden den røg ind i netmaskerne.
Derfor blev scoringen annulleret for offside.
Omkampen bliver spillet på Tottenhams hjemmebane, White Hart Lane i London.
Tidligere søndag vandt Stoke uden Thomas Sørensen i truppen 2-0 ude over Crawley.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde