Tottenham-kant efter frisparksdrøn: Eriksen gav mig lov
Kieran Trippier bragede Tottenham foran med 2-1 mod Fulham. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
Kieran Trippier viser sig som et fremragende alternativ til Christian Eriksen, når Tottenham får frispark.
Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen er ikke længere enerådende, når det kommer til at sparke frispark for Tottenham.
Hans holdkammerat Kieran Trippier har vist, at han også kan drøne frispark i kassen fra lang afstand.
Han gjorde det for England i VM-semifinalen mod Kroatien, og lørdag viste han, at det ikke var nogen tilfældighed, da han direkte på frispark sparkede Tottenham foran 2-1 i Premier League-sejren på 3-1 over Fulham.
- Jeg træner hver dag. Christian og jeg har trænet hele ugen, og så handler det om, hvem der har en god følelse på det pågældende tidspunkt i kampen, siger Kieran Trippier i et videointerview på Tottenhams hjemmeside.
Sådan var proceduren også lørdag.
- Jeg sagde til Christian, at jeg havde en god følelse og spurgte, om det var ok, at jeg sparkede. Det var intet problem, sagde han, lyder det fra Trippier.
Kantspilleren er dog bevidst om, at Eriksen fortsat er øverst i frisparkshierarkiet efter sine mange mål på dødbolde i de seneste sæsoner.
- Alle kender Christians evner på dødbolde, og jeg brokker mig ikke, hvis Christian gerne vil sparke. Han er mere end glad for at sparke dem, det er ikke noget problem for mig, siger Trippier.
Tottenham har indledt den nye sæson med to ligasejre.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker