Tottenham lejer falmet tysk bomber til offensiven
Timo Werner får sin anden chance for at slå igennem i Premier League. (Arkivfoto). Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Timo Werner slog aldrig igennem i Chelsea. Nu får han chancen i en anden af Premier Leagues londonklubber.
Tottenham har manglet kræfter i offensiven, og londonklubben har kigget mod det østlige Tyskland for at forstærke sig til resten af sæsonen.
Timo Werner er hentet ind på en lejeaftale fra RB Leipzig sæsonen ud, bekræfter Tottenham på det sociale medie X.
Tottenham har samtidig sikret sig en købsoption, der kan aktiveres til sommer.
Den 27-årige tysker blev hentet til Chelsea i sommeren 2020 for mere end 400 millioner kroner som en af Europas varmeste angribere.
Men den vævre angriber slog aldrig for alvor til i Chelsea. Efter 23 mål i 89 kampe vente han to år senere tilbage til RB Leipzig for lidt over halvdelen af prisen to år tidligere.
Han nåede dog at være med til at vinde Champions League i 2021 samt VM for klubhold den følgende vinter.
Nu får Werner chancen igen for at bevise over for det engelske fodboldpublikum, at han han mål i støvlerne.
Det betyder samtidig, at den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen i et stykke tid vil have en konkurrent mindre til pladserne i front i Leipzig.
På landsholdsplan har Werner spillet 57 landskampe for Tyskland. I dem er det blevet til 24 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker