Tottenham-manager fremhæver Son efter CL-storsejr
Son Heung-min scorede til 2-0 og 3-0 mod Røde Stjerne. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Son Heung-min scorede to gange i sin første kamp efter den skrækkelige episode mod Everton.
Tottenham kom et stort skridt nærmere ottendedelsfinalerne i Champions League, da det onsdag blev til udesejr på hele 4-0 over Røde Stjerne, som er London-klubbens nærmeste konkurrent til andenpladsen i gruppe B.
Trods de klare sejrscifre var Tottenham i problemer undervejs, og Røde Stjerne burde først have bragt sig foran og siden udlignet.
Men da kampen var ved at runde en time, satte Son Heung-min tingene på plads med to mål inden for tre minutter. Det skete bare tre dage efter, at han helt knust fik rødt for at medvirke til, at en Everton-spiller brækkede anklen.
Tottenham-manager Mauricio Pochettino roser sydkoreanerens karakter.
- Jeg er tilfreds med sejren og de tre point. Det var en god kamp. Son beviste, at han er mentalt stærk, og jeg er stolt af ham i aften siger Mauricio Pochettino til britiske BT Sport ifølge uefa.com.
- Vi er meget tilfredse med præstationen. Det er et svært sted at spille, og hverken Liverpool eller Napoli kunne vinde her i sidste sæson. Nu skal vi have tre point mere i næste runde, så vi er videre, tilføjer han.
Son Heung-min italesatte ikke sin egen indsats, men valgte at tale om holdets i stedet.
- Det er så vigtigt at vinde denne kamp. Særligt mod et hold, der er ubesejret hjemme.
- Fra starten spillede vi virkelig godt, og vi fik målet inden pausen. Det er vitalt for vores selvtillid inden de næste kampe, siger Son Heung-min.
Bayern er videre fra gruppen med 12 point, mens Tottenham følger efter med syv. Røde Stjerne har tre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned