Tottenham-manager: Vi var dårlige endnu en gang
Tottenham-manager Mauricio Pochettino (i sort) var sur efter nederlaget til Leverkusen. Foto: AP/Matt Dunham
AP/Matt Dunham
Tottenhams hjemmenederlag til Leverkusen har gjort manager Mauricio Pochettino selvkritisk, sur og skuffet.
Tottenham har kun vundet en ud af de første fire kampe i Champions Leagues gruppespil.
Onsdag aften blev det tilmed til et nederlag på 0-1 hjemme til tyske Bayer Leverkusen.
Det har gjort Mauricio Pochettino, Tottenhams manager, kritisk over holdets præstationer.
Kampen blev spillet på Wembley og ikke Tottenhams normale hjemmebane, White Hart Lane. Men det skal ikke være nogen undskyldning.
- Vi kan ikke skyde skylden på Wembley igen. For mig at se var Wembley fantastisk. Jeg nyder meget at komme her. Vi skal vise mere. Vi var dårlige endnu en gang.
- Vi er nødt til at finde mere i os selv. Det var ikke kun Wembley. Vi er nødt til at være mere kritiske med vores præstation. Vi var problemet, ikke Wembley.
- Vi er meget skuffede, fordi vi ikke var i stand til at vise vores kvaliteter, siger Pochettino ifølge uefa.com.
Tottenham tabte også den første hjemmekamp på Wembley til Monaco i september. Og generelt har spillet ikke været godt nok.
- Vi skal forbedre os. Vi har ikke meget tid til at forbedre os. Spillerne var meget skuffede inde i omklædningsrummet.
- Vi skal spille bedre og vise større kvalitet. Det er sandt, at Champions League er hård og kræver meget mental og fysisk energi. Når vi spiller på dette niveau, så skal vi vise mere, siger Pochettino.
Tottenham er nummer tre i gruppen med fire point efter fire kampe. Monaco fører gruppen med otte point, mens Leverkusen er nummer to med seks point.
Tottenham skal en tur til Monaco i næste spillerunde, en kamp som afvikles 22. november.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde