Sæsonens første Premier League-kamp endte uden mål, da Tottenham og Manchester City spillede uafgjort 0-0 i den engelske hovedstad, og det kan gæsterne fra Manchester City være bedst tilfreds med.
Tottenham burde allerede inden pausen have bragt sig komfortabelt foran, men en storspillende Joe Hart i Manchester City-målet forhindrede på mirakuløs vis hjemmeholdet i at score.
Flere Tottenham-spillere fulgte godt op på de løse bolde, som City-forsvaret ikke fik ekspederet væk efter dødbolde, men Joe Hart afviste det ene imponerende skud på mål efter det andet.
I den anden ende af banen havde Manchester City, der havde nyindkøbene Yaya Toure, David Silva og Aleksandar Kolarov i startopstillingen, også sine muligheder, men især Carlos Tévez var uskarp foran Tottenhams målmand Heurelho Gomes.
I anden halvleg kom City-spillerne bedre med i kampen, men det var fortsat Tottenham, der havde de klart største chancer for at hive sæsonens første tre point i land. Men hjemmeholdets angribere formåede ikke at udnytte det usikre Manchester City-forsvar.
Træner Roberto Mancinis mandskab havde i det hele taget svært ved at få spillet til at køre, og Manchester City-spillernes omgang med bolden virkede både nervøs og krampagtig.
Tottenham har således mest grund til at være skuffet over det ene point, selvom lørdagens modstander fra Manchester City af flere eksperter nævnes som et bud på en kommende engelsk mester.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker