Tottenham og Manchester United deler i livlig affære
Trods gode muligheder i begge ender spillede Tottenham og Manchester United 0-0 i Premier League.
Både Tottenham og Manchester United er pointhungrende i jagten på avancement i toppen af Premier League, men i søndagens indbyrdes møde måtte klubberne nøjes med ét point hver efter 0-0.
Mødet på White Hart Lane i London var dog en underholdende affære med mange afslutninger, så det målløse udfald var ikke ligefrem efter bogen.
Pointdelingen betyder, at United beholder tredjepladsen med 36 point for 19 kampe, mens Tottenham foreløbigt ligger nummer seks med 31 point.
Christian Eriksen spillede hele kampen for Tottenham, men formåede for en gangs skyld ikke at blive kampafgørende.
Trods manglende mål var første halvleg en livlig affære med chancer i begge ender.
Tottenham lagde godt ud og udfordrede den formstærke Manchester United-målmand David de Gea, men siden overtog United dominansen, mens Tottenham satsede på egen kontrafarlighed.
United var tættest på føring midt i første halvleg, da Juan Mata sendte et frisparksforsøg på stolpen.
Kort efter fik udeholdet bolden over målstregen efter en kavalkade af afslutninger, men dommeren dømte frispark til Tottenham i stedet for mål til United.
Også Radamel Falcao havde store chancer til at bringe United på sejrskurs inden pausen.
I anden halvleg tog Tottenham mere initiativ og kontrollerede i perioder kampen på Uniteds banehalvdel.
Men holdet spillede sig mest frem til halvstore chancer, og det var ikke tilstrækkeligt til at overliste De Gea.
Det måtte Christian Eriksen sande et kvarter før tid, da han forsøgte sig direkte på frispark.
Spanieren havde ingen problemer med at nappe det danske forsøg.
Tottenham havde mest spil i slutningen, men det blev ved 0-0.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned