Tottenham snubler med uafgjort ude mod Brighton
Tottenham satte point til i kampen om Champions League-pladserne i næste sæson med 1-1 mod Brighton.
Tottenham satte point til i striden om at slutte i top-4 og sikre Champions League i den kommende sæson.
På udebane mod Brighton måtte Christian Eriksen og co. tage hjem med et enkelt point, da kampen endte 1-1.
Dermed har Tottenham på fjerdepladsen 68 point for en kamp mere end Chelsea, der på femtepladsen har 60 point.
Gæsterne have igen belgiske Toby Alderweireld med i det centrale forsvar for første gang i en ligakamp siden 28. oktober i fjor.
Belgieren har været ude med en langtidsskade siden, og han er blevet brugt sporadisk i pokalkampe.
Tottenham-manager Mauricio Pochettino havde skiftet seks spillere ud i det stramme kampprogram.
Det skulle nok i højere grad ses som en forberedelse til weekendens FA Cup-semifinale end en straffeaktion efter 1-3-nederlaget til Manchester City.
Tottenham var mest på bolden i den første halve time, men det var uden at score, og spillet blev ofte for langsomt.
Kort før pausen var der lagt op til et direkte frispark og en god mulighed til Christian Eriksen, som dog valgte at trille bolden til Harry Kane, der dog svigtede.
Anden halvleg var dog ikke mere end to minutter gammel, da Heung-Min Son fik lagt bolden til Kane, der sparkede Tottenham foran 1-0.
Få sekunder senere begik Serge Aurier klodset et straffespark, og så udlignede Pascal Gross til 1-1.
Herefter spillede gæsterne alt for langsomt, mens hjemmeholdet trak sig tilbage og virkede tilfreds med at forsvare det ene point.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker