Tottenham taber til stærke ukrainere
Tottenham kan få svært ved at avancere i Europa League. I den første 1/16-finale mod ukrainske Dnipro blev det til et nederlag på 0-1 på udebane. Nu skal holdet forsøge at vende resultatet til samlet sejr hjemme på White Hart Lane.
Danske Christian Eriksen var ikke blandt Tim Sherwoods foretrukne til startopstillingen, men danskeren blev skiftet ind 20 minutter efter pausen.
Selv om første halvleg ikke bød på mål, var der fine muligheder i begge ender. Hjemmeholdet lagde bedst ud, men manglede effektiviteten.
Tottenham kom siden bedre med i kampen og kunne også have scoret. Nacer Chadli burde eksempelvis have vekslet Danny Roses gode forarbejde til scoring, men Chadli sparkede for dybt i bolden, så den gik over mål.
Efter pausen fortsatte det levende opgør med mange chancer. London-holdet skulle være glade for at have en kompetent målmand i skikkelse af Brad Friedel. Han havde mange gode redninger.
I den anden ende havde Roberto Soldado en kæmpe chance for at bringe Tottenham foran, men også han sparkede over mål.
10 minutter før tid kom sejrsmålet. Jan Vertonghen begik straffespark, og Dnipros Yevgen Konoplyanka vekslede det til 1-0 via stolpen.
Siden havde Tottenham en god mulighed for udligning, men ukrainerne havde omvendt flere store chancer for at øge den fortjente sejr.
Der er returkamp i London på torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie