Tottenhams manager: Vi tabte to point
Tottenham-manager Mauricio Pochettino sætter nu sin lid til, at Southampton driller Leicester søndag.
Begge managere stod med følelsen af at have tabt to point, da de gjorde status efter Liverpools 1-1-kamp mod Tottenham i Premier League.
I Tottenham-lejren var ærgrelsen imidlertid nok størst, idet klubben tabte vigtige point i kampen om mesterskabet efter at have skaffet sig chancer nok til en meget sjælden sejr på Anfield.
- Første halvleg var lige, men følelsen efter kampen er, at vi tabte to point. Jeg er meget glad og tilfreds med præstationen, siger Tottenham-manager Mauricio Pochettino ifølge Reuters.
- Jeg synes, vi kan være en smule skuffede. Vi ønskede at komme hertil og vinde og tage de tre point i jagten på førerholdet.
- Vi kæmper for mesterskabet, og vi vil se Leicesters kamp og håbe, at Southampton kan lave et godt resultat og gøre os en tjeneste. Vi har gjort, hvad vi kunne gøre, siger Mauricio Pochettino.
I Liverpool-lejren havde manager Jürgen Klopp det lidt på samme måde, blot med omvendt fortegn.
- Det var en åben og vild kamp, men vi kunne have vundet den, siger Klopp.
Tottenham på andenpladsen er fire point efter førerholdet Leicester før søndagens kamp.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker