Toulouse køber tidligere OB-back i Norge
Mikkel Desler var en del af det danske hold, der nåede fire kampe ved OL i Brasilien i 2016. Foto: Ahn Young-Joon/Ritzau Scanpix
Ahn Young-Joon/Ritzau Scanpix
Franske Toulouse har købt den danske højreback Mikkel Desler af norske FK Haugesund.
Den tidligere OB-spiller Mikkel Desler er blevet solgt til den franske traditionsklub Toulouse.
Det meddeler den danske højrebacks norske klub, Haugesund, på sin hjemmeside tirsdag aften.
Toulouse har været nogenlunde fast inventar i Frankrigs bedste række, Ligue 1, i de seneste mange år, men rykkede i sidste sæson ned i Ligue 2.
Det skal 26-årige Desler nu være med til at lave om på.
Mikkel Desler har spillet 20 ungdomslandskampe for Danmark, og i 2016 fik han fire kampe for det danske hold, der nåede kvartfinalerne ved OL i Brasilien.
FK Haugesund er både glad og ked af farvellet til danskeren.
- Mikkel er et godt eksempel på, hvordan spillere, der er kørt lidt fast i karrieren, kan få nyt liv i FK Haugesund og siden tage skridtet videre ud i fodboldverdenen, siger Haugesunds daglige leder, Eirik Opedal, til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Han har leveret på et højt niveau siden dag ét og er vokset til at være den måske bedste højreback i Eliteserien.
- Da Toulouse kom med et tilbud, syntes vi, at det føltes rigtigt at slippe ham nu, selv om det selvsagt er trist at miste en spiller, som har været en flot repræsentant for FK Haugesund både på og uden for banen.
Som OB'er nåede Mikkel Desler 121 førsteholdkampe og scorede et mål, inden han rykkede videre til FK Haugesund i marts 2019.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker