Tour-arrangør præsenterer nyt etapeløb
Tour de France er bare et af mange cykelløb, som Amaury Sports Organisation (ASO) er værter for, og nu får de magtfulde franskmænd endnu et stort løb på deres kalender.
Tirsdag præsenterede Tour-chef Christian Prudhomme på et pressemøde i Pau løbet World Ports Classic, som afvikles i Holland og Belgien.
Løbet køres første gang fra 31. august til 1. september med start og mål i både Antwerpen og Rotterdam.
1. etape køres fra Antwerpen i Belgien til Rotterdam i Holland, og dagen efter køres fra Rotterdam til Antwerpen - dog via en anden rute.
De to etaper er henholdsvis 201 kilometer og 161,5 kilometer.
Løbet er ikke på WorldTour, men der er deltagelse af flere af holdene, der kører i den bedste liga. Blandt andre er BMC, Lotto-Belisol og Saxo Bank-Tinkoff Bank på startlisten.
Også Brian Vandborgs hold Spidertech deltager i løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker