Tour-chef: Touren overlever Armstrong-sag
Verdens mest populære cykelløb, etapeløbet Tour de France, har en fremtid, selv om Lance Armstrong-sagen har tilføjet et mørkt kapitel til historien om den franske cykelrundtur.
Det siger Tour de Frances direktør Christian Prudhomme.
- Tour de France vil komme sig. Jeg vil minde om, at det ikke er arrangørerne, der bestemmer, hvem der skal deltage i løbet, og hvem der ikke skal, siger Christian Prudhomme.
Den internationale cykelunion (UCI) valgte mandag at slette alle Lance Armstrongs resultater efter den 1. august 1998, heriblandt syv samlede Tour de France-sejre i årene 1999-2005.
Det skete som reaktion på den rapport, som det amerikanske antidopingagentur Usada udsendte den 10. oktober.
I rapporten fremlagde Usada omfattende bevismateriale, der kædede Armstrong sammen med brug af doping.
- Frem for alt er dette en historie om et kæmpestort talent - han blev verdensmester som 21-årig - som fejlede. Armstrongs aura er så enorm, at den når langt ud over cykelsporten, siger Christian Prudhomme.
Han slår samtidig endnu engang fast, at det er Tour-arrangørernes holdning, at der ikke skal udnævnes nye vindere i 1999-2005 i stedet for Armstrong.
- Der skal ikke være en vinder. Vi ønsker en blank liste. Men afgørelsen er op til UCI, siger Christian Prudhomme.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker