Tour-dansker revet ned i massestyrt og udgår
Emma Norsgaard er ude af Touren, hvor der nu blot er to danskere tilbage i feltet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Emma Norsgaard er færdig i Tour de France Femmes, efter at halvdelen af feltet væltede på 5. etape.
Den danske cykelrytter Emma Norsgaard er udgået af kvindernes Tour de France efter et massestyrt på 5. etape.
Det bekræfter Touren på sin hjemmeside.
Movistar-rytteren blev revet med ned i asfalten med små 45 kilometer tilbage af Tourens længste etape på 176 kilometer.
På flad vej var der pludselig et styrt, og som dominobrikker væltede rytterne over hinanden.
Omtrent halvdelen af feltet var nede at ligge, men de fleste kunne hurtigt vikle sig fri og cykle videre.
Norsgaard var dog slemt medtaget, og hun tog sig straks til venstre skulder, mens hun fik behandling af en læge. Mens andre ryttere stille og roligt kom til hægterne, blev danskeren siddende.
Kort efter kom meldingen om, at den 23-årige forslåede Norsgaard var udgået.
Kvinderens Tour, der kaldes Tour de France Femmes, har tre danskere til start.
Ud over Norsgaard er det Cecilie Uttrup Ludwig og Julie Leth. Uttrup Ludwig vandt tirsdag 3. etape.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub