Tour-danskers hold er lukningstruet: Jeg er ikke nervøs
2019 kan blive sidste gang, man ser Katusha i Tour de France. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Mads Würtz Schmidts kontrakt med Katusha løber et år mere, men det er tvivlsomt, om holdet overlever.
Mens Tour de France-rytterne kæmper på de franske landeveje, foregår der en anden og mere alvorlig kamp i kulisserne hos Katusha, der har danske Mads Würtz Schmidt i truppen.
Holdets fremtid er nemlig særdeles usikker, efter at flere store sponsorer har valgt at trække sig.
- Ledelsen kæmper for at redde holdet, og indtil videre er det det, vi har fået at vide. Vi går og venter på at få mere info, og lige nu kan vi ikke gøre så meget andet end at fokusere på cykelløbet, siger Mads Würtz Schmidt, der har kontrakt til og med næste sæson.
Ifølge cyclingnews.com har shampoofirmaet Alpecin og cykelproducenten Canyon meddelt, at de ikke forlænger deres sponsorat af holdet.
Flere medier kæder de to sponsorer sammen med prokontinentalholdet Corendon Circus, der har kometen Mathieu van der Poel som den store stjerne.
Det efterlader Katusha med et skamskudt budget. Hvis ikke holdet fortsætter i næste sæson, kan andre hold byde på licensen og dermed købe sig til World Tour-status.
- Min kontrakt hænger sammen med licensen, og hvis licensen overgår til andre, så følger jeg med. Jeg skulle gerne stå sikkert næste år, jeg er ikke så nervøs, siger Mads Würtz Schmidt.
- Der skal nok stå mange i kø og at købe licensen. Ligegyldigt om det fortsætter med dette hold, eller det bliver et andet, så skal jeg nok være World Tour-rytter næste år, siger han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde