Tour de France fejrer Jørgen Leths jubilæum
Jørgen Leth er inviteret til reception efter 19. etape af Tour de France, hvor organisationen bag cykelløbet, ASO, vil fejre den danske forfatter og tv-kommentator i anledning af hans 30 års jubilæum som journalist i løbet.
- Det er selvfølgelig noget, jeg er stolt over og glad for. Jeg er glad for at kunne fejre det med mine venner i Touren, siger Jørgen Leth.
- Det betyder meget for mig at tale om de mange oplevelser med gamle venner i løbet. Det har også noget nostalgisk over sig.
Leth dækkede Tour de France første gang i 1970, og der har således været enkelte år, hvor han ikke har været med.
- Min første Tour var, da Eddy Merckx vandt og besvimede på Mont Ventoux. Tilsvarende oplever jeg et flot Tour de France i år, hvor rytterne er indstillede på hele tiden at udfordre den gule trøje. Det er et skide godt Tour de France.
TV2-kommentatoren har ingen problemer med at finde inspiration i cykelløbet, selvom han har været med i mange år.
Heller ikke dopingsagerne er noget, der ødelægger Jørgen Leths appetit på det franske cykelløb.
- Det ændrer intet for mig. Jeg er stadig lige vild med løbet. Forskellen mellem 1970 og i dag er også noget, der hører med til løbet, som alt andet i livet.
- Pierre Rollands udflugt på dagens etape er et bevis på det samme, og det kan minde en om ryttere som Federico Bahamontes og Felice Gimondi, selvom franskmanden endnu ikke er på deres niveau.
- Rolland har modet og fantasien, og det er det, der gør løbet vidunderligt, siger Jørgen Leth.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde