Der blev ikke fundet nogle positive dopingprøver under dette års Tour de France, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt var som det skulle være.
Pierre Bordry, chefen for det franske antidopingagentur, har tidligere udtalt, at der efter alt at dømme blev brugt to ulovlige men endnu ukendte substanser under Touren, og nu er de franske myndigheder gået i gang med at undersøge kanyler med ukendt indhold, som blev fundet hos flere af de deltagende hold.
- Materialet bliver nu analyseret af eksperter for at få fastslået om der er tale om ulovlige stoffer, og om der er dna, som kan forbinde det til ryttere, siger en talsmand for en parisisk domstol.
Ifølge den franske avis L'Equipe drejer det sig blandt andet om Lance Armstrong og Tour-vinder Alberto Contadors hold Astana, men det har talsmanden ikke ønsket at forholde sig til.
Ifølge fransk lovgivning skal den igangværende undersøgelsen blot fastslå, om der er baggrund for at åbne en egentlig sag ved domstolene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde