Tour-vinder Froome er klar til hjælper-rolle ved OL
Chris Froome vil vinde Tour de France igen i 2016 og dernæst til OL i Rio. Men ikke nødvendigvis som kaptajn.
Den britiske cykelrytter Chris Froome har sat alt ind på at vinde sommerens Tour de France. Det vil i givet fald være hans anden sejr i træk og tredje i karrieren.
Kun to uger senere gælder det OL i Rio og den 30-årige brite vil hjertens gerne køre efter OL-guld såvel på enkeltstart som i linjeløb. Erfaringerne siger bare, at det kan være svært at holde både form og motivation, og Froome er klar til at tage en anden rolle.
Det siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Chris Froome vil nemlig gerne støtte sin holdkammerat og ven Geraint Thomas, der selv uselvisk ofrer sig for Froome i de største cykelløb til trods for, at han selv har potentiale til at få succes.
- Hvis "G" er flyvende, og jeg ikke er det, så vil jeg helt sikkert hjælpe ham. Absolut.
- Jeg vil være glad for at hjælpe, hvis det betyder, at vi får en olympisk mester, siger Chris Froome til Reuters.
- Nøglen til det hele er kommunikation. Især med "G". Vi har kørt sammen i snart ti år. Til OL vil det blive en meget åben diskussion mellem os ude på landevejen.
Chris Froome har været i Rio for at inspicere den 256,4 kilometer lange rute med start og mål i Flamengo Park. Ruten har adskillige svære stigninger, som gør, at det er en rute til bjergryttere.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet