Tour-vinder snupper samlet sejr i UAE Tour
Tadej Pogacar er samlet vinder af UAE Tour 2021. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Caleb Ewan vandt sidste etape af UAE Tour efter en massespurt, mens Tadej Pogacar forsvarede sin førertrøje.
Tour de France-vinderen Tadej Pogacar (UAE Emirates) kan kalde sig samlet vinder af sæsonens første World Tour-løb, UAE Tour.
Det står klart efter lørdagens 7. og afsluttende etape af løbet. Undervejs på etapen var den samlede sejr aldrig i fare for sloveneren, der overtog førertrøjen efter 2. etape.
Den 147 kilometer lange og flade sidste etape blev afgjort i en massespurt i Abu Dhabi.
Her var australieren Caleb Ewan (Lotto Soudal) hurtigst, da han timede sin spurt perfekt og tog fronten få meter fra målstregen, så Sam Bennett (Quick-Step) måtte nøjes med andenpladsen og gik glip af et sejrshattrick i løbet.
Bennett blev ført frem af Michael Mørkøv, som selv sluttede på etapens fjerdeplads. Tidligere i etapeløbet havde Mørkøv en stor andel i Bennetts to sejre, da danskeren agerede leadoutman for ireren.
Undervejs er der også blevet sat et andet mærkbart dansk aftryk på etapeløbet, da Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) var hurtigst på løbets 5. etape.
I det samlede klassement blev danske Mattias Skjelmose (Trek) nummer seks. Adam Yates (Ineos) og Joao Almeida (Quick-Step) gør Pogacar selskab på podiet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker