Håndboldklubben FIF kan ikke reddes. Det siger Josephine Touray, som spiller for den økonomisk pressede klub.
- Der er ikke nogen penge i det her selskab, har vi fået at vide. Vi kan begære selskabet konkurs ved at gå i Sø- og Handelsretten og sige, at vi ikke har fået vores penge.
- Det er jo nok desværre den eneste løsning, for der er ikke nogen penge, siger Josephine Touray til spn.dk.
Efter sommerens lukning af FCK Håndbold overtog FIF licenserne til holdene i herre- og kvindeligaen, men i de seneste tre måneder har spillerne ikke modtaget løn fra klubben, som mangler fire millioner kroner for at redde sig.
Direktør i FIF Håndbold ApS, Henrik Knutzon, siger dog, at klubben fortsat arbejder på en redningsplan.
- Vi har en arbejdsgruppe, der arbejder på højtryk, og det bliver mere og mere konkret, hvad der bliver tilført af midler, kreativitet og arbejdskraft. De to gamle hovedsponsorer har givet tilsagn om, at de fortsætter, hvis vi kan få det konstrueret til professionel håndbold igen, siger han til DR Sporten.
Planen i første omgang er ifølge Henrik Knutzon, at de to ligahold skal fortsætte på amatørbasis.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie