Toure undskylder over for Manchester City i konflikt
Yaya Toure (th.) har undskyldt over for Manchester City. Foto: AP/Richard Sellers
AP/Richard Sellers
Manchester City-spilleren lægger sig fladt ned i forsøget på at komme tilbage på holdet i den engelske klub.
Vejen kan være banet for, at Yaya Toure kan vende tilbage på fodboldbanen for Manchester City.
Stjernespilleren fra Elfenbenskysten har gennem hele sæsonen været i konflikt med manager Josep Guardiola, men nu lægger Yaya Toure sig fladt ned.
- Jeg ønsker at sige undskyld - på vegne af mig selv og dem, der repræsenterer mig - over for teamet og alle, der arbejder for klubben, for fortidens misforståelser, meddeler Yaya Toure på sin Facebook-profil.
Han har ikke været i aktion for Manchester City siden august, efter at hans agent, Dimitri Seluk, røg i offentlig infight med Josep Guardiola.
Agenten beskyldte den spanske manager for at ydmyge Yaya Toure. Det fik i september Guardiola til at kræve en undskyldning, hvis spilleren skulle have en chance for spilletid.
Yaya Toure lægger afstand til sin agents ageren i sagen.
- De udtalelser repræsenterer ikke mit syn på klubben og de mennesker, der arbejder for klubben.
- Jeg har intet andet end respekt for Manchester City og ønsker kun det bedste for klubben.
- Jeg er fantastisk stolt over at have spillet en rolle i klubbens historie, og jeg ønsker at hjælpe City med at få endnu mere succes. Jeg lever for at spille fodbold og underholde fansene.
- Jeg vil gerne takke alle fansene for deres beskeder i denne svære periode. Det betyder meget for mig og min familie, siger Yaya Toure.
Den 33-årige midtbanespiller har været hos Manchester City siden sommeren 2010, hvor han blev hentet i FC Barcelona, der dengang blev trænet af Josep Guardiola.
Yaya Toure blev fire år i træk - fra 2011 til 2014 - kåret som Årets Fodboldspiller i Afrika.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde