Tour de France får lov at fejre 25 års jubilæum som sikker sommerunderholdning på TV2.
Onsdag kunne tv-stationen meddele, at man har sikret sig rettighederne til løbet frem til 2015 - løbet blev første gang vist på TV2 i 1990.
Den nuværende kontrakt løber til og med årets løb, og der har været spekuleret i, om løbsarrangørerne ville gå efter store penge på det private tv-marked.
Men man har altså valgt at lave en ny aftale med de europæiske public service stationer, hvilket garanterer stor udbredelse. Det betyder også, at DR fortsat vil vise programmet Aftentour.
- Der har været hård kamp om rettighederne denne gang, og derfor er det selvfølgelig ekstra fantastisk, at aftalen er landet, siger sportschef Frederik Lauesen i en pressemeddelelse.
Som en del af aftalen kan TV2 også vise løb som Liége-Bastogne-Liége, Paris-Roubaix og Paris-Nice.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet