Der mangler stadig en enkeltstart lørdag og en paradekørsel til Paris søndag, men for Chris Anker Sørensen er Tour de France slut.
Den danske Saxo Bank-Sungard-hjælper har overstået sin opgave i bjergene, og skal nu bare trille stille og roligt de kommende dage.
- Ja, fredag var min sidste arbejdsdag. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem, siger Chris Anker Sørensen.
Fredag var han med til at sætte tempo på Col du Télégraphe, så kaptajnen Alberto Contador kunne angribe.
Contador kunne dog ikke holde hjem og kom ind på etapens tredjeplads. I det samlede klassement ligger han 3,55 minutter efter den førende rytter, Andy Schleck.
- Jeg synes, at vi har været med og prøvet mange gange. At det så ikke er gået, som man havde håbet, er hvad det er.
- Vi kan ikke danse glædesdans, men vi skal heller ikke sidde og græde. Vi har gjort det så godt, vi kunne, og det er fint, siger Chris Anker Sørensen.
På dagens etape havde Contador på et tidspunkt et stort forspring til konkurrenterne. Men på målstregen endte han blot med at vinde godt et halvt minut.
Chris Anker Sørensen begyndte undervejs at tro på, at Contador kunne køre sig ind i kampen om den gule trøje.
- Jeg tænkte, at det er muligt. Jeg vidste også godt, at der var langt igen. Men jeg synes, at det var fedt, at vi prøvede, og man kan sige, at vi døde med skoene på, siger Chris Anker Sørensen./ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde