Touren er vendt hjem: Nu kan man høre folk hviske
Tour de France er tirsdag vendt hjem til Frankrig efter starten i England, og det kan mærkes på interessen.
Før tirsdagens 4. etape er der helt stille i Le Touquet-Paris-Plage og meget få tilskuere omkring rytterne.
Briterne var mødt frem i milliontal for at overvære det over 100 år gamle cykelløb køre gennem byer som York, Sheffield, London og Leeds fra lørdag til mandag.
Tirsdag morgen kan man hurtigt tælle tilskuerne omkring holdbusserne i den franske kystby.
- Det er meget stille her i Frankrig sammenlignet med i England, hvor der var millioner af mennesker, som kom for at se løbet.
- På den anden side er det rart nok, at vi ikke behøver at råbe lungerne ud for at få kontakt med hinanden i feltet. Men vi nød også den store interesse i England, siger Mark Renshaw fra Omega Pharma-Quick Step.
Der er ikke kommet officielle tal over, hvor mange mennesker, som var mødt frem i England. Men ifølge britisk tv var der eksempelvis to millioner mennesker på vejene på 2. etape.
I London var der ligeledes tæt af mennesker langs ruten.
Desværre for briterne fik de ikke deres store helt Mark Cavendish at se ud over på 1. etape, hvor han styrtede og siden måtte udgå.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie