Toutouh får chancen fra start mod Galatasaray
Foto: Scanpix / Claus Bech /Scanpix
Scanpix / Claus Bech /Scanpix
Der er en enkelt overraskelse i FC Københavns startopstilling til Champions League-kampen i Parken mod Galatasaray.
Youssef Toutouh får chancen på venstre midtbane, mens Daniel Braaten og Nicolai Jørgensen skal supplere hinanden i front.
Det betyder, at angriberen Igor Vetokele, der scorede to gange i 4-0-sejren over FC Nordsjælland lørdag, er på bænken.
FCK-træner Ståle Solbakken sender følgende 11 spillere i aktion fra start i opgøret mod de stærke tyrkere.
Johan Wiland - Lars Jacobsen, Ragnar Sigurdsson, Olof Mellberg, Pierre Bengtsson - Rurik Gislason, Claudemir, Thomas Delaney, Youssef Toutouh - Nicolai Jørgensen, Daniel Braaten.
Kampen begynder klokken 20.45.
FCK skal i aften forsøge at få revanche for 1-3-nederlaget til de tyrkiske mestre i den omvendte kamp i Istanbul, der blev spillet for 13 dage siden.
Nederlaget var mere klart, end cifrene antyder. FCK blev nærmest kørt over i en dårlig første halvleg, der sluttede 3-0 til hjemmeholdet.
I slutningen af kampen fik Claudemir pyntet på cifrene for FCK.
Galatasaray må stille op til kampen uden den hollandske stjernespiller Wesley Sneijder.
Offensivspilleren er skadet, og det samme er den erfarne målmand Fernando Muslera fra Uruguay.
FCK er sidst i gruppe B med et point, mens Galatasaray indtager andenpladsen med fire point efter tre af seks spillerunder.
Spanske Real Madrid topper suverænt med ni point, mens italienske Juventus er nummer tre med to point.
De to bedste hold fra gruppen går videre til 1/8-finalerne i Champions League, mens gruppetreeren bliver overført til Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker