Toutouh sikrer pokaltriumf for Esbjerg

Fodboldklubben Esbjerg vandt torsdag pokalturneringen med en sejr på 1-0 over Randers FC i Parken i København.

Offentliggjort Sidst opdateret

Youssef Toutouh scorede finalens eneste mål på et hovedstød i anden halvleg.

Sejren er en stor triumf for Esbjerg og klubbens snart afgående cheftræner, Jess Thorup. Han stopper i klubben efter denne sæson for at blive træner for U/21-landsholdet.

Med sejren fik Esbjerg samtidig revancheret nederlaget til Randers FC i pokalfinalen i 2006. Ved den lejlighed vandt Randers FC 1-0 efter forlænget spilletid.

/ritzau/