Træner: Baneholdet skal overgå sig selv
Banelandsholdet i cykling var vel nok Danmarks mest sikre bud på en OL-medalje for fire år siden.
Men denne gang vil det være en kæmpestor overraskelse, hvis 4000 meter-holdet kommer i nærheden af sølvmedaljerne fra Beijing.
Danmark stiller med en helt ny kvartet - med undtagelse af Michael Mørkøv - og skal sandsynligvis overgå sig selv markant i London.
- Målet er, at vi kan køre under 4.00 minutter og måske kæmpe med om bronze, siger landstræner Casper Jørgensen.
- Vi skal forbedre os en hel del, for det hurtigste, vi har kørt, er 4.03. Tre sekunder er meget, men det tror jeg godt, at vi kan gøre.
Storbritannien og Australien er lige nu er i en klasse for sig, og det er derfor kun realistisk at håbe på bronze for det danske hold, der består af Casper Folsach, Lasse Norman Hansen, Rasmus Quaade og Michael Mørkøv.
- New Zealand og Rusland er også stærkere end os, så vi skal køre et fantomløb og håbe, at de ikke rammer dagen.
- Mens Storbritannien og Australien kører som en maskine, så har New Zealand og Rusland et meget lavt bundniveau. De svinger meget mere, så det er faktisk realistisk at håbe på, at de ikke rammer dagen, siger Casper Jørgensen.
Klokken 17.42 torsdag kører banekvartetten kvalifikation, og lykkes det at slutte blandt de otte bedste nationer, fortsætter konkurrencen fredag, hvor der er også er finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde