Træner: Bayern bør købe en Lewandowski-type som Dolberg
Ajax-angriberen Kasper Dolberg ville være en god forstærkning i Bayern München, mener hollandsk trænerlegende. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
Bayern München har brug for en angriber som Kasper Dolberg, mener den tidligere Schalke-træner Huub Stevens.
Efter Bayern Münchens Champions League-exit i kvartfinalen til Real Madrid er debatten om sydtyskernes trup begyndt.
Og den hollandske trænerlegende Huub Stevens mener, at Bayern München bør hente Ajax-angriberen Kasper Dolberg.
I tyske medier er Hoffenheims Sandro Wagner nævnt som en mulig offensiv forstærkning i Bayern München.
Men Stevens vender tommelfingeren nedad omkring det forslag og peger på den 19-årige danske landsholdsangriber som en bedre afløser for Robert Lewandowski.
- Jeg ville hente en spiller med større tekniske kvaliteter - en som Kasper Dolberg i Ajax Amsterdam. Jeg mener, drengen er fremragende.
- Han spiller som Lewandowski. God teknisk, hurtig, stærk i luften og en meget ung gut, siger Stevens til Sport Bild.
Lewandowski var ude med en skulderskade i den første kamp hjemme mod Real Madrid, som spanierne vandt 2-1.
Og polakken var i den kamp savnet helt i front, hvor afløseren Thomas Müller ikke var nær så stærk.
Dolberg har kontrakt med Ajax frem til 2021, men Stevens mener, at Bayern München skal købe ham fri at kontrakten med hollænderne.
- Bayern skal hente en, der sørger for at score mål, men holdet skal ikke ændre hele sin spillestil.
- Når Thomas Müller spiller helt fremme, er det en anden type spil end med Lewandowski på banen.
- Bayern har brug for en type som Lewandowski. Dolberg er sådan en type, mener Stevens.
Dolberg har i denne sæson scoret 14 gange i 27 ligakampe for Ajax.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde