Sønderjyske kan slappe af i sidste spillerunde, da holdet med en 2-1-sejr mod AaB sikrede sig endnu en sæson i Superligaen.
- Det er vores holdånd og gejst, der har båret os igennem sæsonen, siger Sønderjyskes Johnny Thomsen.
Han takker snart af for sin klub for i stedet at spille i FCK, og han glæder sig over, at han kan efterlade sit hold i den bedste række.
- Det betyder meget for mig at efterlade det i Superligaen.
Træner Michael Hemmingsen roser holdet og godkender sæsonen som helhed.
- For Sønderjyske har sæsonen været fantastisk. Vi har vundet 11 kampe og fortsætter nu mod det fjerde år i Superligaen, siger han og glæder sig over, at holdet kan spille frit for nedrykningspresset i sæsonens sidste kamp.
Mod AaB lignede et defensivt indstillet Sønderjyske da også et hold, der tænkte på den tætte bundstrid, og det holdt hårdt, erkender Johnny Thomsen.
- Jeg indrømmer, at vi var på hælene i nogle situationer, og Nathan reddede os flere gange, siger han med henvisning til målmand Nathan Coe.
- Vi havde tre-fire chancer og scorede to mål, men jeg synes også, at AaB var lidt naiv og stod for højt med bagkæden, hvilket vi straffede.
Han sympatiserer dog med nordjyderne, som i deres skæbnekamp møder hans kommende arbejdsgiver, FCK.
- Det bliver op ad bakke for AaB, og det er synd. Jeg har ondt af holdet, for det gør det ellers godt, siger Thomsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker