Han har allerede rekorden som den tennisspiller i historien, der har vundet flest grand slam-turneringer - 16 i alt. Men der er ingen forhindringer for, at Roger Federer i de kommende år udbygger den rekord på markant vis.
Det vurderer den 29-årige schweizers træner, Paul Annacone, forud for årets første grand slam, Australian Open.
- Han kan vinde hver eneste turnering, han stiller op i. Han kommer sikkert ikke til det, men han kan vinde hver eneste kamp, han spiller, og det er ikke mange spillere, man kan sige det om, siger Annacone til Australian Opens hjemmeside.
- Så hvis han ellers forbliver frisk, glad og motiveret, så kan jeg ikke umiddelbart gætte på, hvor mange han ender med at vinde. Men hvis man spørger, om 20 er realistisk, vil jeg sige: Helt sikkert, hvorfor skulle det ikke være det?
Annacone har tidligere arbejdet med Pete Sampras, som havde rekorden som den mest vindende spiller, inden Federer overtog den.
Roger Federer er i øjeblikket nummer to i verden. Verdensranglisten føres af spanske Rafael Nadal, der, hvis han vinder Australian Open, vil have vundet fire grand slam-turneringer i træk. Det har ingen spiller gjort siden Rod Laver i 1969.
- Jeg tror, at det forholder sig sådan, at dette bliver den eneste chance, jeg får for at gøre dette i min karriere, siger Nadal.
Selv om han altså er placeret højere på verdensranglisten, og selv om han har vundet 14 og kun tabt 8 indbyrdes opgør mod Federer, så mener han, at det er dumt at tale om, hvem af de to, der er bedst.
- Antallet af titler fortæller, at han er meget bedre end mig. Det er sandheden i øjeblikket, og sådan tror jeg, at det vil være i resten af mit liv, siger Nadal.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde