Cheftræneren for Minnesota Vikings i den amerikanske NFL-liga, Brad Childress, forsvarer, at han har fyret stjernespilleren Randy Moss, blot en måned efter at receiveren gjorde comeback i klubben.
- Beslutningen blev truffet, fordi vi følte, at det ville være i Minnesota Vikings' interesse, både på kort og langt sigt. Vi ønsker det bedste for Randy, når han nu skal videre i sin karriere, siger Brad Childress på Vikings' hjemmeside.
Fyringen af Randy Moss kommer som en bombe, da det blot er en måneds tid siden, at Vikings hentede ham tilbage fra New England Patriots.
Det menes, at fyringen er en direkte reaktion på, at Randy Moss kritiserede Brad Childress for trænerens valg i en bestemt spilsituation i søndagens 18-28-nederlag til Moss' tidligere klub New England Patriots.
Randy Moss nåede at spille fire kampe i denne sæson for Vikings, hvoraf kun en blev vundet.
33-årige Randy Moss var en stor stjerne gennem syv sæsoner for Minnesota Vikings, inden han i 2005 skiftede til Oakland Raiders. To år senere skiftede han til New England Patriots, inden Vikings hentede ham tilbage kort inde i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde