Nykøbing F. Spillernes selvtillid boblede allerede, inden sæsonen blev sparket i gang. Og da premieren blev vundet med overbevisende 5-1 over Skjold, udløste det en lille eufori i B.1921-truppen.
Træner Jens Olsen mener, det blev for meget, og at det helt naturligt resulterede i en reaktion i lokalopgøret mod Døllefjelde, der endte 3-0 til markedsholdet.
- Nogle af spillerne overvurderede os og havde forventet, at vi stod med flere point nu. At vi slog Skjold med mange mål bar mere brænde til det bål, som jeg godt kunne se var ved at komme, forklarer Jens Olsen.
Han var derfor ifølge eget udsagn ikke overrasket over dukkerten mod Døllefjelde, som kom til at gøre ondt på hans spillere. Han ser også en anden ærgerlig tendens blandt sine spillere:
- Når vi har mange spillere fra Alliancen med, så har nogle af spillerne det med at skubbe ansvaret fra sig og over på LFA-spillerne, påpeger Jens Olsen.
Det vil han ikke se, når ?de blå? i morgen møder oprykkerne fra Svendborg på udebane.
- Vi skal tilbage til de dyder, der har bragt os hertil. Vi skal have en høj grad af koncentration og ydmyghed omkring det, der foregår, og få ?holdet? tilbage som fællesnævner. Og så skal man først og fremmest feje for egen dør med sin egen præstation først, siger Jens Olsen.
Uden Sønderriis og Køltoft
B.1921 får i denne weekend Nicklas Paulsen og Michael Pedersen med fra Alliance-truppen. Bartosz Zych skal formentlig med Alliancen.
Årstalsklubben skal med stor sandsynlighed klare sig uden højre back Jacob Larsen og midterforsvareren Mikis Sønderriis. De er begge tvivlsomme på grund af småskader. Philip Olsen overtager Sønderriis? plads i midterforsvaret ved siden af Jesper Nielsen, mens det endnu er uklart, hvem der skal udfylde rollen som højre back.
Sebastian Beck skal vogte målet, da Kevin Køltoft er forhindret.
Der er kampstart i morgen klokken 14 på Høje Bøge Stadion i Svendborg.
Jørn Just Kristensen
jorn@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde