Træner om Liverpools sejrende unge: Jeg kender drengenes evner
U23-træner Neil Critchley fejrer sejren over Shrewsbury sammen med de unge Liverpool-spillere. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Liverpools unge talenter var på banen mod Shrewsbury, og på et selvmål spillede de sig videre i FA Cuppen.
Liverpools U23-træner, Neil Critchley, der for en stund sammen med en masse ungdomsspillere havde taget over for stjernerne og cheftræner Jürgen Klopp i Liverpool, er stolt af sit holds indsats i FA Cuppen.
Det giver han udtryk for efter en 1-0-sejr tirsdag over Shrewsbury fra den tredjebedste række.
- Jeg troede på, at hvis vi kunne håndtere omstændighederne de første ti minutter, så kunne vi spille vores vej ind i kampen. Jeg har arbejdet med de her drenge og ved, hvad de er i stand til, siger Critchley ifølge BBC Sport.
- Over 90 minutter synes jeg, at vi fortjente at vinde.
Efter at Liverpool ikke var lykkedes med at besejre Shrewsbury i den første kamp, der endte 2-2, var et ungdomshold tirsdag blevet sendt i omkamp.
Gennemsnitsalderen i Liverpools startopstilling var på 19 år og 102 dage.
Men det forhindrede ikke klubben i at nå videre i den traditionsrige pokalturnering efter en 1-0-sejr på et selvmål af Shrewsburys Ro-Shaun Williams.
Cheftræner Jürgen Klopp var ikke taget med holdet, men havde sendt en besked.
- Manageren sendte en besked inden kampen med råd og støtte, hvilket var fantastisk. Han er begejstret for indsatsen og resultatet, siger Critchley ifølge BBC Sport.
Han fortæller yderligere, at holdet også fik en besked fra Klopp efter kampen.
De unge spillere er blandt andet blevet fortalt, at det kan være, at nogle af dem får muligheden ude mod Chelsea i næste runde af FA Cuppen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker