Træner om Silkeborg-form: De andre får det satme svært
Kent Nielsen er imponeret af sit hold i øjeblikket. Søndag var Silkeborg hård ved AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Cheftræner Kent Nielsen tør ikke at garantere top-6, men fortsætter Silkeborg, så får konkurrenterne svært.
Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen advarer modstanderne i Superligaen, efter at klubben søndag eftermiddag tog en 4-1-sejr over AaB.
Han mener således, at klubben med sin nuværende form kan være hård ved alle de øvrige mandskaber.
- En halv time efter en 4-1-sejr over AaB står man naturligvis med en god følelse og en masse begejstring over, at vi har vundet.
- Vi står i en gunstig situation med tre kampe igen (i grundspillet, red.), så hvis vi fortsætter den nuværende form, så får de andre hold det satme svært, siger Kent Nielsen.
Silkeborg er på fjerdepladsen med syv point ned til AGF på syvendepladsen. Kent Nielsen vil dog ikke garantere, at klubben ender i top-6 og dermed mesterskabsspillet.
Han glæder sig dog over, at hans hold er ubesejret i de seneste ti kampe, hvor klubben har skaffet 20 point.
- Vi har et meget sammentømret hold, måske et af Danmarks bedste kollektiver. Men vi skal op og bevise os mod de helt store mandskaber i dansk fodbold, og det var et godt skridt på vejen mod AaB, siger Kent Nielsen.
Forsvarsspilleren Tobias Salquist er heller ikke meget for at snakke om hverken top-6 eller medaljer, selv om det næste opgør med Brøndby er en reel topkamp.
- Vi snakker overhovedet ikke om hverken top-6 eller sølvtøj i omklædningsrummet.
- Kampen mod AaB var også en topkamp, så vi glæder os til at tage imod Brøndby på hjemmebane. Det er fedt, når der er mange ude på lægterne, og der er noget på spil, siger Silkeborg-profilen.
Silkeborg kan med en sejr hjemme mod Brøndby sikre sig en plads i mesterskabsspillet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker