Kasper Schmeichel spiller til daglig i den fjerdebedste engelske række for Notts County, hvor han har fået en stor fan i skikkelse af træner Steve Cotterill. Træneren spår den 23-årige målmand en fremtid i rødt og hvidt.
- Jeg er forbløffet over, at han ikke er inde omkring landsholdet, for han er uden tvivl god nok til det.
- Han er for god til denne liga og har niveauet til at spille i den nederste halvdel af Premier League eller toppen af The Championship - hver uge, siger Steve Cotterill til onside.dk.
"Unge Schmeichel" vil selv meget gerne gå i sin fars, Peter Schmeichels, fodspor og vogte målet på A-landsholdet.
- Det vil være den ultimative drøm for mig. Men om det nogensinde sker, det ved jeg ikke, siger Kasper Schmeichel, der understreger, at han endnu ikke har hørt fra landstræner Morten Olsen.
Notts County fører League 2 og har reelt allerede sikret sig oprykning. Med kun 28 mål imod sig i 40 kampe er klubben den, der har lukket suverænt færrest scoringer ind.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker