Med konkurrenten Petra Kvitovas nederlag til Li Na i WTA-turneringen i Sydney, beholder Caroline Wozniacki sin ellers truede position som verdens nummer et.
Men selv om en plads på toppen af verdensranglisten nok skulle kunne stive mange spilleres selvtillid af, mener Wozniackis tidligere træner Mikkel Nørby ikke, at den bevarede topstatus får nogen indflydelse på hendes præstation i Australian Open.
- Jeg tror ikke, det er vigtigt for Caroline, om hun er nummer et eller ej. Jeg tror mere, hun prøver at holde alle andres meninger om hende ude og har i stedet fokus på konkurrenterne. Jeg tror slet ikke, hun har fokus på ranglisten, siger Mikkel Nørby.
Australian Open starter på mandag med Wozniacki som verdens bedste spiller ifølge ranglisten. Men den danske tennisstjerne tabte forleden i kvartfinalen i Sydney, hvor hun også døjede med en håndledsskade.
Hun havde mistet den førsteplads, hun har haft siden oktober 2010, hvis Kvitova havde vundet i Sydney.
Men for Caroline Wozniacki handler det udelukkende om at holde fokus på sig selv og sit eget spil, siger hendes gamle træner.
- Hun skal ikke spekulere på, hvad de andre laver, og hvor de ligger på ranglisten. Hun skal tænke på sig selv, og det forventer jeg også, at hun kan. Jeg tror, hun laver et godt resultat i Australian Open, mener Mikkel Nørby.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker