Trænereffekt udebliver i ottende TTH-nederlag i træk
Andreas Toudahl, der her ses i sin tid i KIF Kolding, kunne ikke føre TTH Holstebro til sejr i sin debut (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
TTH Holstebro forsømte chancen for at spille sig længere fra nedrykningsstregen med nederlag til Ribe-Esbjerg.
Ribe-Esbjerg nærmer sig en plads i håndboldherrernes slutspil. Omvendt må TTH Holstebro fortsat sande, at nedrykningspladserne er faretruende tæt på.
Sådan må konklusionerne lyde efter mandagens ligakamp mellem de to mandskaber.
I første kamp under Andreas Toudahls ledelse led TTH Holstebro på hjemmebane et nederlag på 30-39.
Nederlaget fastholder TTH på 12.-pladsen. Der er henholdsvis tre og fem point ned til KIF Kolding og Skive, som ligger til direkte nedrykning.
Ribe-Esbjerg har skrabet 24 point sammen og lægger afstand til Lemvig-Thyborøn Håndbold på niendepladsen.
TTH ansatte i sidste uge Toudahl som manden, der skulle redde klubben fra nedrykning, men debuten gik ikke som håbet.
Holdene fulgtes godt nok ad i første halvleg, hvor Ribe-Esbjergs målmand Andreas Haagen gjorde det svært for hjemmeholdets skytter.
Men en scoring i sidste sekund, som blev godkendt efter en videogennemgang, sendte gæsterne til pause med en føring på 18-16, og det kom Holstebro-holdet ikke tilbage fra.
Profiler som Magnus Bramming og Anders Damgaard gjorde deres for at holde liv i spændingen, men Ribe-Esbjerg havde nemt ved at score og trak langsomt fra.
Efter tre kvarter havde udeholdet scoret 30 mål, og samtidig kom rutinerede Søren Rasmussen ind og lukkede af i målet på vej mod den sikre sejr.
TTH Holstebro har stadig ikke vundet en håndboldkamp i 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet